Hvilke aktiviteter understøtter MTB-sporet i Marselisborgskovene?
Der er ca. 60.000 årlige gennemkørsler på MTB-sporet, og antallet er steget med ca. 10% pr. år de senere år. Det estimeres baseret på motionsapp og tælledata, at mindst 10.000 personer benytter sporet i løbet af et år. Det spænder fra turisters og tilrejsende løbsdeltageres enkelte ture, til børns hyppige leg på sporet, lokale motionisters varierende brug, og eliteryttere, der kører op imod 200 ture i skoven på et år.
- Foreningerne Aarhus MTB, Aarhus 1900 MTB, Solbjerg IF MTB, Team Senior og Aarhus 1900 Triathlon benytter sporet til organiseret MTB-træning. Herunder til børn og unge-træning, talent og elite-træning, og til en lang række motionshold med forskellige profiler.
- Flere større træningsfællesskaber, herunder erhvervsnetværk, benytter sporet regelmæssigt.
- Rekreativ kørsel og motionskørsel af uorganiserede brugere i alle aldersklasser, udgør en stor del af færdslen på sporet.
- Sporet benyttes til løbsafholdelse, bl.a. velbesøgte børneløb på korte rundstrækninger, store motionsløb med mere end 1000 deltagere, licensløb, og nationale mesterskaber på maratondistancen.
- Pga. sporets beliggenhed ved Aarhus Bugt, benyttes det også til store cross-triathlon events, hvor Marselisborgskovene er blandt de bedste lokaliteter i Danmark.
Er det tilladt at cykle i skoven?
Reglerne for cykling i de danske skove er fastsat i naturbeskyttelsesloven. Ifølge reglerne må der cykles på skovveje og skovstier, hvis man kan køre der på en “almindelig cykel”. Man må ikke cykle i skovbunden, på fortidsminder m.m.. I Marselisborgskovene ligger MTB-ruten tæt på flere fortidsminder. Bliv derfor på sporet.
Færdselsloven gælder i skoven, så der skal tages hensyn til andre brugere, køres med lys efter mørkets frembrud, osv.
Aarhus Trail Builders opfordrer til, at alle overholder både færdselsloven og Naturstyrelsens MTB kodeks for god opførsel på MTB.
Hvis der må cykles på alle skovveje og skovstier, hvorfor er der så et afmærket MTB-spor?
For at give alle brugergrupper en god oplevelse i skoven, er det at foretrække, at de enkelte brugergrupper (gående, løbende, ridende og cyklende) holdes adskilt. Ved at lave et klart afmærket, attraktivt MTB-spor, søger MTB-ryttere helt af sig selv over på dette spor. Det friholder de populære gang og løbestier fra cyklende. Et korrekt bygget MTB-spor forebygger desuden slid på skovbunden (se nedenfor). Data fra en udbredt motions-app indikerer, at langt hovedparten af terræncykling i Marselisborgskovene foregår på MTB-ruten.
Hvorfor møder jeg så mange cyklende på gangstierne?
Aarhus Trail Builders har som mål at MTB-kørsel adskilles fra den øvrige “trafik” i skoven. Det gør det muligt at lave MTB-specifikke stier med passende udfordringer. Samtidig sikres det at MTB ikke optager plads på skovens populære gang og ridestier.
Denne adskillelse er der arbejdet med på MTB sporet i Marselisborg gennem mange år, men den er desværre kun ca. halvt gennemført. Aarhus Trail Builders har som vigtig målsætning at medvirke til en fuld adskillelse. Det kræver yderligere, nyanlagt, dedikeret MTB spor, som vi forsøger at få velvillighed til hos ejerne af skoven, Aarhus Kommune og Moesgaard Museum.
Bruger kommunen ikke mange penge på at bygge MTB spor?
Nej. En stor del af det praktiske arbejde med at planlægge og anlægge MTB spor i Marselisborg Skovene udføres af en stor gruppe frivillige organiseret i den almennyttige forening Aarhus Trail Builders. Der er til dato lagt mere end 8.000 frivillige-timer, svarende til mere end 4 fuldtidsårsværk i Marselisborgsporet. Denne store grad af frivillighed er unik for MTB-sporten; Naturstyrelsen rapporterer at mountainbikeryttere er den mest aktive gruppe af frivillige i de danske skove.
Aarhus Kommune forestår godkendelser af MTB-sporet, samt leverer materialer (fx grus) og udfører dele af vedligeholdelsen. MTB sporten er væsentlig billigere for kommunen end mange traditionelle sportsgrene, der er afhængige af dyre faciliteter som f.eks. haller
Fylder MTB-sporet meget i skoven?
Sporet fylder rent objektivt ganske lidt. Hvis vi regner med en gennemsnitlig bredde på 0,5 meter for MTB-sporet, så optager de 27 km MTB-spor i Marselisborg, når det er færdig separeret, kun i alt 1.3ha svarende til 0.2% af det samlede skovareal. Hvis MTB-sporet blev lagt ud som fodboldbaner, ville det fylde mindre end to samlede fodboldbaner.
Hvis det for nogen kan føles som om, at MTB fylder mere i skoven, skyldes det efter vores overbevisning trængsel på de mange stier og grusveje, hvor MTB-sporet desværre ikke er separeret væk fra de øvrige brugere. Fuld spor-separation (se ovenfor) forventes at føre til et indtryk af at MTB “fylder mindre” i skoven.
Ødelægger MTB-kørsel ikke skovbunden?
Nej, et korrekt anlagt MTB spor giver ikke “slid” på skoven. Et godt MTB-spor sikrer, at langt det meste MTB-kørsel samles på én velegnet sti. Årsager til slid omfatter bla. erosion. Dette er en potentiel udfordring i Marselisborg pga. den fede lerjord som dræner dårligt. Dette vil blive et tiltagende problem, når dræningen i skoven efterhånden ophører. Det kurvede landskab hvor farten skal kontrolleres med nedbremsninger er vigtigt for MTB-oplevelsen og sporten, men giver også erosion på dårligt underlag. Sporets holdbarhed sikres derfor via teknisk korrekt anlæggelse og løbende vedligehold.
Nedenstående før- og efter-billeder viser hvordan det frivillige MTB-sporarbejde løser erosions- problematikker. I eksemplet er en naturlig sti ikke stærk nok mere til den stigende færdsel på sporet. Derfor etableres et korrekt udført spor der forbedrer sti-kvaliteten så mudderhuller og lign undgås. Samtidig falder sporet bedre ind i landskabet og omkringstående flora beskyttes.
Venstre: Før istandsættelse. Højre: Efter istandsættelse.
Er der forskning vedr. effekterne af MTB-kørsel?
Forskningsrapporter vedr. langtidseffekterne af MTB-kørsel (opsummeret i en meta-analyse fra 2010) viser at MTB-kørsel ikke udgør en betydende trussel mod skovens vegetation. Rapporten viste at sammenlignet med andre anvendelser, giver MTB-kørsel samme lave slid som vandring, og et langt lavere slid end ridning. Den understøtter dog også at dette lave slid-niveau kun kan opnås med tekniske korrekt udførte MTB-spor, og at sliddet er langt større hvis der køres på trampestier.
En amerikansk rapport omkring fritidsbrug og dens påvirkning på stibredde, bekræfter MTB har samme lave påvirkning som vandring, og leder til den mindste forøgning af sporbredde; faktisk en smule mindre end vandring og langt mindre end andre aktiviteter som eks. ridning.
Hvilke overvejelser ligger der bag planlægningen af nye spor?
Aarhus Trail Builders arbejder både med planlægning og udførelse baseret på internationale guidelines. Disse guidelines er baseret på årtiers erfaring og forskning, f.eks. retningslinier fra IMBA (International Mountain Bicycling Association). Disse omhandler hvordan spor opbygges således at de er sikre, holdbare, og i harmoni med den omkringliggende natur og øvrige brugergrupper. Vi bygger kun med naturmaterialer (sten, grus, jord, stammer), og anvender det naturlige terræn.
Nye spor og omlægninger gennemtænkes i mange dimensioner, som tilsammen sikrer bæredygtigheden af sporet:
- Naturmæssig påvirkning: Sporet skal sikre de naturlige ressourcer, reducere slid, og placeres væk fra naturmæssige elementer af særlig høj værdi.
- Økonomi: Sporet planlægges ud fra ikke blot anlægningsomkostninger, men også med fokus på, at de løbende omkostninger til vedligeholdelse minimeres.
- Social påvirkning: Sporet placeres under hensyn til MTB-brugerne og andre brugere, således at alle får en god oplevelse i skoven, og forstyrrelser minimeres.
- Sikkerhed: Sporet indrettes og skiltes så MTB-rytterne ikke uforvarende kommer til at cykle på spor, som er sværere end rytteren magter. Sporet indrettes også så rytterne kommer ned i fart inden sporet krydser andre stier og veje.
- Lovgivning: Marselisborgskovene har store arealer med beskyttet natur og mange fortidsminder. Nyanlæggelse og omlægninger af sporet, sker således kun efter aftale med lodsejer, og efter at de rette tilladelser er indhentet.
Er det ikke et problem, at der køres MTB med store lygter efter mørkets frembrud?
I vinterhalvåret cykler nogle MTB-ryttere efter mørkets frembrud med lys på cyklerne (hvilket er påkrævet af færdselsloven). Tællerne i skoven viser at der kun meget sjældent cykles på sporet efter kl. 21 i vinterhalvåret. Der er således “nattero” fra MTB. Ydermere har nyere forskning vist, at kørsel efter mørkets frembrud ikke giver problemer for skovens dyreliv.
I et forskningsforsøg i Schweiz undersøgte man effekter af lys på vildt i en skov umiddelbart syd for Zurich. Tilsvarende Marselisborg har denne skov et meget aktivt friluftsliv. Der er i denne skov en stor gruppe rådyr, som forskerne midlertidigt monterede GPS trackere på, og herefter overvågede, imens flere gruppere af fritidsbrugere begav sig rundt i skoven med lygter på. Det viste sig at brugergrupper som bevægede sig via faste stier (MTB kørere, gående) kun udgjorde en meget lille forstyrrelse, og at dyrene hurtigt vænnede sig til hvor stierne var.
Det stemmer overens med oplevelsen langs Marselisborgsporet. Her et et rigt dyreliv og dyrene kommer tættere på sporet først på aftenen om vinteren, trods kørsel.
Hvordan tager MTB-sporet i Marselisborg hensyn til fredninger og kulturhistorie?
Pga. skovens alder og placering er der mange fortidsminder i Marselisborg. Aarhus Trail Builders planlægger alle spor så de ligger i forsvarligt i forhold til registrerede fund og fortidsminder, og til officielle fredninger. Ved planlægning af nye MTB-spor er området screenet for fortidsminder og naturværdier af Aarhus Trail Builders og sendes til godkendelse hos lodsejer (hhv. Aarhus Kommune og Moesgaard Museum) inden de anlægges. Et attraktivt, officielt MTB spor er således med til at sikre, at der kun køres MTB på forsvarlig vis.
Kan de mange cyklende i Marselisborg ikke køre andre steder med bedre plads?
Den Aarhusianske MTB-sport er dybt forankret i Marselisborg gennem årtier, da skoven her har et unikt kurve-landskab med mange højdemeter, samt en tilstrækkelige størrelse til at lave et langt spor. Ruten i Marselisborg er på ca 27 km og har ca 600 højdemeter ialt. Det er ikke muligt at lave et tilsvarende spor på andre lokationer i Aarhus Kommune af samme kvalitet og som kan dække de samme behov og forskelligartede aktiviteter.
Der er følgende andre MTB-spor i Aarhus og omegn:
- Hasle-sporet: 5 km singletrack beliggende i Skjoldhøjkilen, mellem Gjellerupparken og Jernaldervej.
- Hinnerup-sporet (Favrskov kommune): Ca. 6 km lokalt spor. Sporet ligger 17 km fra Aarhus C, så har det har begrænset anvendelse for Aarhusianere.
Ydermere er der et MTB-spor på ca. 10 km under planlægning i True Skov nord for Årslev, vest for Aarhus.