Vi udviklerMTB spor for alle
Marselisborg
Vores virkeområde er Marselisborg og Fløjstrup skovene syd for Aarhus. Her er der god plads, en fantastisk natur, og smuk udsigt over bugten. Det stærkt kurvede terræn med mange højdemeter giver de bedste betingelser for attraktive og bæredygtige spor. Det er nemt og sikkert at komme til og fra sporene på cykel fra hele Aarhus og fra oplandsbyerne syd for Aarhus.
PLads til alle
Vi arbejder for bæredygtige og sjove spor. Vores udgangspunkt er plads til alle. Dette sikres ved at MTB sporet fysisk adskilles fra de eksisterende stier, som anvendes af andre brugergrupper (gående, løbende, ridende, osv). Sporet bygges af professionelle sporbyggere i samarbejde med de lokale frivillige. Alle nye spor planlægges efter internationale standarder, gældende lovgivning og med respekt for skoven (herunder fortidsminder og arealer af særlig naturmæssig værdi).
frivillighed
Vores arbejde er baseret på 100% frivilligt arbejde, og vores organisation Aarhus Trailbuilders er 100% non-profit/almennyttig. Du kan bidrage til udviklingen af bedre spor ved at møde op til vores spordage, og du kan støtte os økonomisk med medlemskab eller donationer.