26 km naturskønt MTB spor i Marselisborg skovene
Marselisborg sporet er et 26 km langt MTB spor beliggende umiddelbart syd for Aarhus midtby i det naturskønne område Marselisborg skovene. Se kortet ovenfor.
Sporet er gradueret i sværhedsgrad i samarbejde med OnTrail, og har et blåt grundspor, som kan køres af de fleste. Flere steder er der mulighed for at tilvælge segmenter med forskellige sværhedsgrader, hvis der ønskes flere udfordringer, fx Den sidste ulv, Jack Sparrow, Dobbeltbakken, Ymers Mave, og Stairway to Heaven.
Sporet er tydeligt markeret med mørkerøde pæle med MTB symboler, og retningspile farvet efter sværhedsgraden.
Hvis du ønsker en gpx- eller kml-fil til navigation, så kan de hentes her: blå rute, rød rute (blå rute med alle røde tilvalg).
Farve | Type | Færdigheder | Sporet | Blå | Let | Grundliggende | Grusveje og singletracks.
Belægningen kan være løs, ujævn, og med rødder. |
---|---|---|---|
Rød | Middel | Øvet | Udfordrende op- og nedkørsler.
Forvent drops, huller, og større rødder.
Alle elementer kan køres med fuld jordkontakt ved lav hastighed. |
Sort | Svær | Ekspert | Stejle og meget udfordrende op- og nedkørsler. Forvent større drops, hop, huller, rødder og sten med intense passager. Ikke alle forhindringer kan køres med fuld jordkontakt. |
MTB KODEKS
Vi anbefaler at alle brugere følger Naturstyrelsens MTB kodeks:
Kør hvor du må
- I naturen må du kun cykle på veje og stier.
- Undgå at køre på afmærkede ridestier, vandreruter o.l. uden for skovvejene.
- Kør ikke på fortidsminder, gravhøje, diger og trapper.
- Kør ikke i private skove fra solnedgang til kl. 6 næste morgen.
Kør ansvarligt
- Tilpas din fart, og hold afstand – færdselsloven gælder også i naturen.
- Cykel sammen – husk hjelm, telefon, 112-app og sygesikringskort.
- Skån sporet i meget våde perioder, brug kun de robuste spor og skovvejene.
Vis hensyn
- Kør i roligt tempo, når du møder andre skovgæster. Brug evt. ringeklokken i god tid – eller et verbalt ”ding-ding”.
- Smid ikke dit affald i naturen.
- Undgå steder, hvor der er mange skovgæster, og værn om dyr og planter.